Tværfaglighed

Mennesker med følger efter moderat til svær hjerneskade har brug for en klar og stabil struktur i det daglige. Dette støttes ved involvering af så få forskellige medarbejdere som muligt omkring klienten. Strukturen stiller krav om en tværfaglig organisering, hvor hvert teammedlem i mange forskellige situationer har forståelse for klientens vanskeligheder og ressourcer, altså ikke blot inden for den pågældende medarbejders fagområde. Den enkelte medarbejder må være i stand til at repræsentere teamets samlede faglighed på generalistniveau. Det tværfaglige arbejde i Kurhus kan således betegnes som inter- og transdisciplinært (beskrevet nærmere nedenfor).

I Kurhus har hver klient et behandlingsansvarligt miniteam med de fagpersoner, som er relevante i behandlingen og som har uddelegeret ansvar for og kompetence til at varetage rehabiliteringsforløbet i samarbejde med klient og pårørende. Vi tilstræber, at det tværfaglige team kan fungere fleksibelt og situationsbestemt - mellem de forskellige personlighedsmæssige og faglige kompetencer. I én situation er en bestemt faglig kompetence særlig relevant, i en anden er det en bestemt personlighed i personalegruppen, der er brug for.

Et velfungerende tværfagligt samarbejde i rehabiliteringsarbejdet er af stor betydning for resultatet af indsatsen over for den enkelte klient. Det stiller krav til rammerne, organisering af arbejdet og faggrupperne, der indgår i samarbejdet. En af forudsætningerne er, at man gør sig klart, hvilken type tværfagligt samarbejde, man ønsker at praktisere. Ifølge Ester Cotton (1984) kan man tale om

• det multidisciplinære team
• det interdisciplinære team
• det transdisciplinære team

Det multidisciplinære team er kendetegnet ved samarbejde mellem forskellige faggrupper, hvor hvert teammedlem varetager eget fagligt område. Det enkelte teammedlem har egne mål og rapporterer retrospektivt (fx på ugentlige konferencer) om sine resultater til de øvrige i teamet. Ingen teammedlemmer har i praksis overblik over personens udvikling som helhed, og klienten er ikke en aktiv part i målsætning og planlægning. Teammedlemmerne betjener sig af egne fagsprog, og der er ikke tale om en fælles arbejdsproces.

Det interdisciplinære team forudsætter et tæt koordineret samarbejde mellem teamets forskellige fagpersoner. Disse arbejder mod på forhånd aftalte fælles mål, som også er klientens mål. Hvert teammedlem søger at anvende egen ekspertise mhp. at støtte klienten i at nå disse mål. Der er tale om en fælles arbejdsproces, hvor der planlægges et struktureret program, formuleres mål og evalueres i fællesskab. Det forudsætter god forståelse faggrupperne imellem, hvilket blandt andet kan tilvejebringes gennem et fælles sprog og en fælles forståelse for arbejdsprocessen.

Det transdisciplinære team bygger på et integreret samarbejde mellem teamets forskellige fagpersoner. Samarbejdet udføres som fælles forberedelse og evaluering af klientens mål. Hvert teammedlem mestrer flere faglige tilgange til den pågældende klient. Man praktiserer dels på et specialistniveau inden for eget fagspeciale, dels understøtter de øvrige fagspecialers arbejde på generalistniveau superviseret af specialisten. Fx vil ergoterapeuten kunne udlevere færdigdoseret medicin til klienten i forbindelse med en spisetræning efter forudgående vejledning fra sygeplejepersonale, og sygeplejersken vil kunne udføre gangtræning af klienten superviseret af fysioterapeuten.

Forudsætningerne for, at det inter- og transdisciplinære samarbejde kan fungere, er:

• et højt informationsniveau,
• høj grad af uddelegeret ansvar til de tværfaglige teams,
• en klar, gennemdrøftet og fælles accepteret struktur,
• demokratiske, åbne beslutningsprocesser og
• en høj grad af individuel faglighed/fagidentitet
• erfaring

At etablere en struktur, hvor ansvaret for rehabiliteringsforløbet er uddelegeret til de fagpersoner, som befinder sig tættest på klienten, kræver en dynamisk organisation, hvor alle fagpersoner har indflydelse og ansvar over for klienten og hinanden.

Erfaringer fra rehabilitering af personer med følger efter en hjerneskade har samstemmende påpeget, at opnåelse af gode resultater er betinget af en tværfaglig indsats. Således fremhæves det eksempelvis i Sundhedsstyrelsens "Rapport om behandling af traumatiske hjerneskader" (1997), at ingen faggruppe alene kan varetage de ramtes behov.